
Så kom jeg igen ud at sejle, Niels fra kajaknettet havde fri , så onsdag
kl. to smed vi hans kajak på min bil og kørte til Skanderborg sø.
Vi sejlede ud fra den lille
p. plads ved Vandrehjemmet.
Min mening var at vise Niels vejen til Fuldbro mølle, dermed også vejen til Mossø og Gudenåen.
Der var som altid utrolig
smukt på søerne,
Specielt smukt er der jo
nåe man sejler under jernbanebroen. Det; er der så overhovedet
ikke når man sej

ler under Horsensvej og
motorvejen.Men når man kommer ud på den anden side er der
pludselig helt anderledes natur; her, med skov kun til den ene side, bakkerne med kulturlandskabet og de pløjede marker til den anden side.
Så igen forandring, når man kommer ind i
Tåning å, der er man beskyttet af de høje brinker til
begge sider, man kan godt føle sig lidt lille, når man ser op på kvierne, der går og græsser på engene, på
begge sider af åen.
Der er også helt utroligt smukt oppe i åen, Helge Hellingsøe har fortalt at man tit ser
Isfuglen i
Tåning å, vi så fire på hjemturen, det er en meget speciel fugl, med utrolige farver, og så fløjter den med et højt
piiiipii, når den som en pil flyver frem og tilbage over åen, der er utrolig mange småfisk, så den har kronede dage, der var en der satte sig på en gren, for at se efter bytte, men vi skræmte den, tror jeg.
Ved Fuldbro mølle, trak vi kajakkerne på land ved verdens grimmeste lokum, men som Neils sagde, om nogle år har alger og bevoksning gjort det smukt, som naturen omkring det, "vi får se."
Vi holder pause ved møllen, Niels havde varm suppe med, det må da gerne blive en
tradition .
Efter at have set møllen, og der hvor man sætter kajakkerne i, så man kan sejle mod Randers, hvis man har lyst? gik vi i kajakkerne, men
stævnen blev vent mod Skanderborg igen.
Vi har begge to en Lars Gram pind, men Niels havde ikke prøvet sin, så da vi kom ud på søen, byttede vi til pinden, den skal man sådan lige øve sig med, jeg kan rigtig godt lide den, jeg tror lige Niels skal sejle nogle flere km. med den, før han bliver rigtig glad for sin, efter et par km. skiftede han til bage til Werner pagajen igen, jeg var overrasket over, at jeg ikke skulle andstrenge mig, for at følge med ham.
Skønt vejr, smuk natur, godt selskab, fire
Isfugle.Det blev til 9,2 km.