fredag den 7. maj 2010

Aften tur på søerne ved Ry.

Vores tirsdags tur blev aflyst, rigelig blæst.

Men så ville Jan ud på Søhøjlandets kajaknets første aften tur, den måtte Niels og jeg med på. kl. 18,00 mødtes vi ved Sønder Ege, vi var kun os 3.
Snart sejlede vi ind mod Himmelbjerget på Knudsø, det var behageligt, da Jan der bestemte turen, syntes vi skulle have rygvind.
Der var så smukt, bøgene stod så lysegrønne, som kun bøgetrær kan, det blev fremhævet af andre ny udsprungne træer i alle muglige grønne nuancer.
Vi fik lidt surf i starten, på små dønninger, lavet af strøm og vind.
Der var flere ude at nyde den dejlige forårs aften, ingen havkajakker,  men både kap/ turkajakker og baglænsroere, blandanet de flotte træbåde 3 med styrmand, de var ikke så højt råbende her som dem på skanderborg sø.
Vi kom igennem Birksø og ud på Julsø, der kunne vi tydelig se himmelbjerget.
Ved Laven, den lille idylliske by, der ligger i bakkerne på vores højre side, syntes Niels der var tid til mad pause, vi fandt en meget lille plet sand, der kunne vi sidde og nyde at solen skinnede på bakkerne ved Laven,der var et helt specielt lys der'.
Tiden går hurtigt, når man sidder og hygger, så vi måtte i kajakkerne, så vi kunne kæmpe os hjem mod vinden " jan".
Det var nu ikke så slemt, så vi skød en god fart, men det går jo aldrig hurtigere i en Havkajak, end at man kan nyde naturen og der var jo overflod af flot natur.
Men' da vi kom til Birksø, kom modvinden, Jan sagde at der kun var modvind 1 km. så var der læ igen,
det var rigtigt, men på Knudsø kom modvinden igen, det var ikke en voldsom vind, det føltes bare sådan.
Ingen af os var jo i ro' form, så jeg var træt, det var vi vist alle 3 så de sidste par km. var lidt hårde.

Så Jan næste gang Jan, så hør efter når de fornuftige ældre makkere siger, sejl ud mod vinden så kommer man nemmest hjem, nå man er træt.
Efter denne dejlige tur, tak for den Jan, sad vi og hyggede med en enkelt øl i bilen, da vinden var p.... kold.

Turen blev på 12,2 km. i utrolig godt sælskab.
Vi så en del fugle, Toppede lappedykere, Blishøns, Ænder og Svaner en enkelt rovfugl.
Flere billeder på mit web album.

Ingen kommentarer: